Sådan kan du blive elev
Man skal søge om optagelse for at blive elev på Sdr. Bork Efterskole, og første skridt er en samtale med viceforstander Pernille Jørgensen om, hvorfor dit barn gerne vil på vores efterskole:
Du kan kontakte Pernille på følgende måder:
- Udfyld kontaktformularen, så kontakter Pernille dig
- Ring på telefon 75280016 mellem 8.00 - 14.00
Eleven skal have en udtalelse fra PPR (en PPV) og fra nuværende skole eller have modtaget specialundervisning for at blive optaget på Sdr. Bork Efterskole.
Næste skridt er en personlig rundvisning på skolen for den måske kommende elev og forældre. Det er også viceforstander Pernille Jørgensen der står for rundvisningerne. Rundvisning og samtale varer cirka halvanden time.
Er du ikke klar til rundvisning endnu, men har du nogle generelle spørgsmål til det at være elev på SBE, så er du selvfølgelig hjertelig velkommen til ringe til skolens kontor. Så hjælper vi dig.
Det var fedt at komme på Sdr. Bork. Jeg lærte en masse nye venner at kende, og jeg snakker stadig med mange af dem. Det var især fodbold og ”sorte fingre” (Metalværkstedet), der var fed. Og så den gang vi skulle vinterbade med ni centimeter is i ”udeliv”. Jeg har også forbedret min dansk, engelsk og matematik, og så har jeg lært at svejse og arbejde med motor.