Det er de her fortællinger, der driver os
Her på Sdr. Bork Efterskole arbejder vi hele tiden for, at du som elev trives og udvikler dig.
Vi ser det bedste i hver enkelt af vores elever og hjælper med, at de bliver klædt bedst muligt på til deres fremtid. Både fagligt, socialt og personligt.
Derfor er det også noget af det bedste, vi ved, når vi hører fra vores tidligere elever. Det gør vi heldigvis tit!
Du kan læse et udvalg af fortællingerne her og mange flere rundt om på siderne.
Det var rigtigt godt at gå på SBE, og der var nogle gode fællesskaber. Jeg har rykket mig rigtigt meget fagligt og socialt her, og jeg hviler i mig selv nu. Jeg er i dag i gang med at uddanne mig som pædagogisk assistent
Det var fedt at komme på Sdr. Bork. Jeg lærte en masse nye venner at kende, og jeg snakker stadig med mange af dem. Det var især fodbold og ”sorte fingre” (Metalværkstedet), der var fed. Og så den gang vi skulle vinterbade med ni centimeter is i ”udeliv”. Jeg har også forbedret min dansk, engelsk og matematik, og så har jeg lært at svejse og arbejde med motor.
Det sociale var svært i starten. At snakke med folk. Jeg var meget nervøs, tror jeg. Men det blev meget godt! Mit bedste minde er nok alle de gange om aftenen, jeg har været sammen med mine veninder ude på gangene, og vi har sunget eller bare gjort os klar sammen.”
Alle folk var mega søde og søde ved hinanden her på SBE. Jeg synes, det var svært at komme i gang med at snakke med folk i starten. Men det gik bedre med tiden, og jeg kom mere ud fra mit værelse. Det var et mega fedt år på SBE.”
Det var slet ikke så stressende at gå på SBE, som jeg først havde tænkt. Det var faktisk meget rart. Det med mennesker var svært til at starte med, men det endte i hvert fald godt. Mit bedste minde er fællesskabet og venner. Da jeg startede her, var jeg helt vild med elektronik og computere. Så startede jeg på faget ”Sorte fingre”, hvor jeg begyndte at skrue i havetraktorer, og det blev min nye drøm. I dag er jeg startet som personvognsmekaniker ved Toyota. ”Sorte fingre” (Værkstedsfag) viste mig, at det var det, jeg skulle.
Jeg rykkede mig rigtigt meget fagligt, så hele min skolegang er faktisk takket være Sdr. Bork, og jeg går i almen 10. klasse nu.
Det var en fed oplevelse at gå på SBE. Det var først svært at lære nye mennesker at kende, men jeg fik en god værelseskammerat, og det hjalp. Jeg lærte at svejse på SBE, og det er noget af det, jeg laver i dag. Jeg er ved at blive uddannet smed på Teknisk Skole.
Det bedste på SBE var fællesskabet og de venner, jeg har fået. Og så den støtte og vejledning, jeg har fået gennem årene. Jeg har fået rigtigt mange redskaber til at håndtere mit liv, når det bliver udfordrende. Jeg er næsten færdig med min HF nu og vil gerne videre på en pædagogisk assistent.
Jeg havde det rimeligt svært med det sociale før, men så kom jeg på efterskole, og så blev det meget nemmere. Mit bedste minde er nok Københavner-turen, fordi der var et andet fællesskab, og vi kom tættere sammen. Det var nogle virkelig fede år på SBE.
Det var rigtigt godt at gå på SBE. Jeg fortrød rigtigt meget, at jeg ikke tog to år. Det sværeste i starten var det sociale, men det kom meget nemt, og hjemve kommer man også hurtigt fra. I dag går jeg på EUD Business, og det er udfordrende, men mega fedt.