SBE_stemning28.jpg
SBE_kontaktlærer2.jpg

Velkommen til skolen for hele dig


Vi ved godt, hvordan det føles ikke helt at passe ind. Måske har skolen altid været svær for dig. Måske har du slet ikke været i skole i lang tid.

Her på Sdr. Bork Efterskole handler det ikke om, hvordan tingene har været før – her handler det om dig, præcis som du er. På Sdr. Bork Efterskole har vi et kristent menneskesyn. Vi tror på, at hvert menneske er unik og værdifuld, og at alle fortjener en chance for at finde deres vej i livet. Vi ser hele dig. Ikke kun dine udfordringer, men alle dine muligheder og alt det, du kan blive.

  • Vi hjælper dig med at finde mod til at være den, du er.
  • Her kan du vokse, få venner og mærke, at du aldrig står alene.
  • Vi giver plads til, at du kan finde din egen vej frem.
  • Vi behøver ikke at tænke eller tro ens for at være sammen.
dekor

Vælg mellem 24 forskellige valgfag



Af hjertet tak

Vores gamle elever husker tiden på SBE

“Det sociale var svært i starten. At snakke med folk. Jeg var meget nervøs, tror jeg. Men det blev meget godt! Mit bedste minde er nok alle de gange om aftenen, jeg har været sammen med mine veninder ude på gangene, og vi har sunget eller bare gjort os klar sammen.””

Min rating
Anna

SBE 22/23 og 23/24, nu elev på FGU

“Det var slet ikke så stressende at gå på SBE, som jeg først havde tænkt. Det var faktisk meget rart. Det med mennesker var svært til at starte med, men det endte i hvert fald godt. Mit bedste minde er fællesskabet og venner. Da jeg startede her, var jeg helt vild med elektronik og computere. Så startede jeg på faget ”Sorte fingre”, hvor jeg begyndte at skrue i havetraktorer, og det blev min nye drøm. I dag er jeg startet som personvognsmekaniker ved Toyota. ”Sorte fingre” (Værkstedsfag) viste mig, at det var det, jeg skulle.”

Min rating
Aksel

SBE 19/20 og 20/21

“Det bedste på SBE var fællesskabet og de venner, jeg har fået. Og så den støtte og vejledning, jeg har fået gennem årene. Jeg har fået rigtigt mange redskaber til at håndtere mit liv, når det bliver udfordrende. Jeg er næsten færdig med min HF nu og vil gerne videre på en pædagogisk assistent.”

Min rating
Claudia

SBE 18/19, 19/20 og 20/21

“Det var en fed oplevelse at gå på SBE. Det var først svært at lære nye mennesker at kende, men jeg fik en god værelseskammerat, og det hjalp. Jeg lærte at svejse på SBE, og det er noget af det, jeg laver i dag. Jeg er ved at blive uddannet smed på Teknisk Skole. ”

Min rating
Nicklas

SBE 21/22, 22/23 og 23/24

“Se flere elevfortællinger fra vores skønne elever under BLIV ELEV”

Min rating
Sdr. Bork Efterskole